Når vi har en rest japansk karryret tilovers, og der ikke er nok til to dage i træk, laver vi altid denne ret af resterne. Den er et stensikkert hit hos børnene.
Der skal bruges:
En rest japansk karryret
500 gr pasta penne
1 dl mælk
250 gr revet mozzarella
Start med at tænde ovnen på 225 grader og bringe vand i kog til pastaen. Kog den ifølge vejledningen på pakken. Varm samtidig karryretten op ved svag varme, tilsæt mælken og lad det simre lidt. Når pastaen er færdig, hældes vandet fra, og den blandes med den opvarmede karryret:
Hæld blandingen i et ildfast fad:
Drys osten på toppen:
Stil den i ovnen og gratinér i 10-15 minutter, indtil osten er gylden. Så er der serveret!