Endnu en klassiker i japansk madlavning, og som også optræder i mange forskellig versioner, især med mange udgaver af saucen, som alle kokke har deres egen version af. Til 10 stk skal der bruges:
1 kg hakket svinekød 8-12 %
2 store løg
3 dl panko
160 ml mælk
2 tsk salt
Peber efter smag
4 æg
Olie til stegning
Sauce (mængden passer til 5 bøffer, så følgende skal laves 2 gange):
100 ml vand
1 dl ketchup
30 ml Bulldog Worcester Sauce
Tilbehør: Ris med kogte kartofler, gulerødder og grønne bønner
Pil og hak først løgene så fint som muligt:
Kom lidt olie på en pande og varm det op ved middelhøj varme:
Svits løgene til de er klare, de må ikke blive brune:
Stil dem til afkøling, når de er klare. Gør en skål klar til de øvrige ingredienser. Ælt først kødet grundigt med salt:
Tilsæt panko, mælk, svitsede løg, æg og peber:
Ælt det hele grundigt sammen:
Læg alufolie eller et skærebrædt på bordet og form farsen til 10 bøffer:
Kom olie på panden og varm den op ved medium varme:
Læg 5 bøffer på panden og steg dem i 7-8 minutter:
Når de har fået farve i bunden, vendes de om og steges videre på den anden side:
Når de også har fået farve på den anden side, tilsættes 1 dl vand, og der lægges låg på:
Damp bøfferne til væden næsten er fordampet. Tag bøfferne af panden og tilsæt ingredienserne til én portion sauce. Kog den op, til den har en passende konsistens:
Anret en bøf med tilbehør ved siden af og en passende mængde sauce ovenpå. Ønsker man ikke at koge panden af, kan man også blot blande ketchup og Worcester Sauce efter smag. Velbekomme!