Her er endnu en af retterne i rækken af nemme retter lavet med teriyakisauce. Man kan bruge de fleste rester af kød og grønt, man har i køleskabet, men vil man lave retten fra bunden, skal der bruges:
1 løg
1 gulerod
1 porre
1 lille spidskål
2-300 gr kogeflæsk uden skind og ben
100 ml Kikkoman Teriyaki Sauce m. honning
Start med at skære kødet i skiver på ca. 5 mm tykkelse og i længder på 4-5 cm:
Klargør derefter grøntsagerne. Skær løget i stave, skær guleroden i tynde bjælker, skær porren i skiver på skrå, og skær kålen i tern. Skyl det hele grundigt og lad det dryppe af:
Svits nu kødet på en stor pande:
Tilsæt løg, gulerod og porre og svits et par minutter:
Tilsæt kålen og svits et par minutter mere:
Når grøntsagerne er næsten møre, tilsættes Teriyaki Saucen og det hele svitses 2-3 minutter mere under omrøring:
Anret på en tallerken og server med friskkogte ris og miso-shiru. Velbekomme!