Dette er en nem og lækker frokostret med tykke udon-nudler. Vi laver her den helt nemme version med friske nudler, der kommer i en pakke med suppekoncentrat. Onsen-æg er en japansk specialitet, som efterligner æg, der er kogt i en naturlig varm kilde - en onsen.
Pakken med nudler indeholder 3 portioner, så for at lave hele pakken skal der bruges:
1 pakke Itsuki Ex Udon
3 æg
1 pakke Aburaage
1 håndfuld fintsnittet forårsløg
750 ml vand
50 ml vand
2-3 spiseskefuld sukker
15 ml sojasauce
Start med æggene. Bring vand, der akkurat dækker æggene, i kog i en tyk gryde, tag den af blusset og læg æggene i:
Læg låg på gryden og vent 13-15 minutter alt efter, hvor store æggene er:
Sæt en anden gryde på blusset med 750 ml vand (250 ml pr pakke nudler) og bring den i kog. Varm samtidig 50 ml vand op i en tredje gryde og tilsæt sojasauce, sukker og aburaage:
Kog dem, til det meste af væden er opsuget. Når vandet til nudler koger, tilsættes de og løsnes forsigtigt med spisepinde eller lignende. De skal kun koge ca. 1 minut, til de er helt løsnet:
Tilsæt suppekoncentratet fra pakken og kog 1 minut mere:
Fordel nudlerne og suppen i 3 skåle, læg 1 stk aburaage og lidt forårsløg på, og slå ægget ud direkte i skålen. Velbekomme!